Stil op til afdelingsbestyrelsen

Få indflydelse på livet i din boligafdelingen ved at stille op til afdelingsbestyrelsen. Vi forventer en del, men har også meget at tilbyde til vores bestyrelsesmedlemmer.

Vil du være med til at præge udviklingen i din boligafdeling?

Som medlem af afdelingsbestyrelsen får du mulighed for at gøre en forskel for dit boligområde og de mennesker, der bor der.

Du behøver ikke være ekspert på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig og samarbejde med andre. Vi tilbyder en lang række kurser og uddannelse til vores bestyrelsesmedlemmer, og du får den nødvendige støtte og sparring undervejs.

Hvad får du ud af det?

  1. Indflydelse på din afdeling. Du er med til at sætte retningen for afdelingens udvikling og bidrager til beslutninger om blandt andet drift, vedligeholdelse og fremtidige projekter.

  2. Gør en forskel. Som beboervalgt repræsenterer du afdelingens beboere og er med til at skabe gode rammer for hverdagen i boligområdet.

  3. Ny viden og kompetencer. Du får indsigt i økonomi, samarbejde, beslutningsprocesser og beboerdemokrati. Erfaringer, som også kan være værdifulde uden for boligforeningen.

  4. Fællesskab og netværk. Du samarbejder med andre engagerede beboere og får mulighed for at lære mennesker i dit boligområde bedre at kende.

  5. Kurser og sparring. Du får adgang til introduktionskurser, temamøder og løbende støtte fra AAB Aarhus, så du er godt klædt på til opgaven.

Hvad forventer vi af dig?

Som medlem af afdelingsbestyrelsen forventes det, at du:

  • Deltager i bestyrelsesmøder og afdelingsmøder

  • Bidrager til dialog og samarbejde i bestyrelsen

  • Repræsenterer alle beboere i afdelingen

  • Sætter dig ind i relevante sager og beslutninger

  • Er med til at skabe et godt beboerdemokrati

Hvad kommer du til at arbejde med?

Afdelingsbestyrelsen arbejder med afdelingens overordnede udvikling og fungerer som bindeled mellem beboerne og AAB Aarhus.

Bestyrelsen er blandt andet med til at:

  • Godkende budget og regnskab

  • Forberede forslag til afdelingsmøder

  • Drøfte drift, vedligeholdelse og udvikling

  • Følge op på beslutninger truffet af beboerne

Den daglige drift, personaleledelse og behandling af klager varetages af AAB Aarhus' administration og drift.

Klar til at engagere dig?

Du kan stille op til afdelingsbestyrelsen på årets afdelingsmøde. Hold øje med indkaldelsen til mødet og overvej, om du er klar til at gøre en forskel i dit boligområde.