Boligsøgende

Leder du efter et nyt hjem i Aarhus eller Hørning? I AAB Aarhus har vi 62 boligafdelinger med boligtyper for alle.

Skriv dig op på ventelisten

Har du lyst til at bo hos os? De almene boligorganisationer i Aarhus har i samarbejde skabt Aarhusbolig.dk. Her finder du én samlet venteliste til alle almene boliger i Aarhus og omegn. Én venteliste, ét gebyr - og ét login.

Find den rigtige boligtype for dig

Er du til lejlighed, rækkehus, villa eller måske seniorbolig? I AAB Aarhus har vi mange forskellige boligtyper.

Boligstøtte

Det kan være en mulighed at søge om boligstøtte, når du bor alment til leje. Læs mere om regler og muligheder her.

Spørgsmål og svar om ventelisten

Hvordan bliver jeg skrevet op på venteliste?

Vi udlejer vores boliger igennem Aarhusbolig. Hvis du vil søge en ledig bolig hos os, skal du være på venteliste i Aarhusbolig. Aarhusbolig er et samarbejde mellem alle de almene boligorganisationer i Aarhus og omegn - så behøver du kun stå på én venteliste til alle almene boliger i og omkring byen. 

Ungdomsboliger udlejes gennem UngdomsboligAarhus.

Hvad koster det at stå på venteliste?

Du kan enten være aktiv på ventelisten hos Aarhusbolig, hvis du aktivt leder efter et nyt sted at bo. Det koster 300 kr. om året. Du kan også være passiv på ventelisten, hvis du gerne vil beholde din plads i køen, men ikke ønsker at flytte lige nu. Det koster 100 kr. om året. 

Hvor lang tid er ventetiden på en bolig?

Ventetiden kan variere meget, da der er forskel på efterspørgslen i de enkelte boligafdelinger. Nogle boligafdelinger har mange års ventetid, fordi ventelisten er meget lang. Andre steder er ventetiden kort, og få steder findes der ledige boliger. På Aarhusbolig kan du søge specifikt efter afdelinger med kort ventetid og ledige boliger lige nu. 

Kan jeg stå på venteliste til flere afdelinger?

Aarhusbolig er et udlejningssamarbejde mellem alle almene boligorganisationer i Aarhus. Du skal dermed kun stå på én central venteliste for at kunne stå på ventelisten til alle afdelinger i alle 11 boligorganisationer i området. 

Hvad sker der, hvis jeg siger nej til en bolig?

Sig kun ja til en bolig, hvis du reelt er interesseret. Du bliver ikke dårligere stillet på ventelisten af at sige nej tak.

Hvornår mister jeg min anciennitet?

Din anciennitet er den tid, du har været betalende medlem. Du mister altså din anciennitet, fra den dag du stopper med at betale. Hvis du gerne vil beholde din anciennitet, selv om du ikke aktivt søger ny bolig, kan du være passivt medlem for 100 kr. om året på Aarhusbolig. På den måde beholder du din plads på ventelisten.