Velkommen til AAB Aarhus
AAB Aarhus er en almen boligorganisation med næsten 9000 boliger i Aarhus og Hørning. Vi sikrer fundamentet for hverdagen.
Vores strategi
Vi arbejder for at skabe ét grønt AAB Aarhus. Læs her hvordan.
Økonomi
Her finder du budgetter og regnskaber for AAB Aarhus.
Organisation
Beboerdemokratiet er kernen i vores arbejde. Læs om, hvordan AAB Aarhus er organiseret politisk.
Medarbejdere
Vi er omkring 160 medarbejdere i AAB Aarhus, der alle arbejder for at sikre trygge, solide og gode boliger.
Job hos AAB Aarhus
Her finder du ledige stillinger. Du kan også læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os i AAB Aarhus.
Publikationer og dokumenter
Her finder du vores årsberetninger, referater fra bestyrelsesmøder med mere.
Presse
Er du journalist og har spørgsmål til AAB Aarhus?
En del af Aarhusbolig
AAB Aarhus er en del af den fælles venteliste Aarhusbolig. Her får du én samlet venteliste til byens almene boliger.
Vi er AAB Aarhus
AAB Aarhus er Jyllands største almene boligorganisation med mere end 8.900 boliger i Aarhus og Hørning. Men vores størrelse gør os ikke til de bedste. Vi har eksisteret i mere end 100 år. Men vores alder gør os ikke til de bedste.
Vores erfaring gør til gengæld, at vi kender vores håndværk og vores drift til fingerspidserne. Men tider skifter. Boligbehov ændrer sig. Klimakrav strammer til. Foreningskulturen udfordres, og fællesskaber ændrer form.
Vores lange liv er bevis på vores evne til at forandre os, når virkeligheden gør det.
Holdbare løsninger
AAB Aarhus er en almen boligorganisation. Det betyder, at vi ikke skal give afkast til investorer. Vi skal give afkast til fællesskaber. Midler bliver til mursten, vedligeholdelse og velvære. Hver krone arbejder for tryghed frem for gevinst. Vi må være ansvarlige forvaltere af beboernes husleje og tage kloge økonomiske beslutninger.
Vores løsninger skal være flotte, men først og fremmest funktionelle. Når vi renoverer og bygger nyt, vælger vi materialer, der ikke bare er smukke, men som ældes smukt, og som først er det stærke valg, hvis de er slidstærke. Det, vi laver, skal kunne repareres, opgraderes og holde i længden.
Demokratiet er kernen
Beboerdemokratiet er kernen i den almene tradition, og de årlige afdelingsmøder er omdrejningspunktet for, at beboerne i den enkelte afdelinger har og tager ansvaret for afdelingens ve og vel både på kort og lang sigt.
Det er beboere, der ud fra tydelige beslutningsgrundlag skal være med til at prioritere alt fra regler om kæledyr i afdelingerne, fælles faciliteter og grønne områder til, hvordan AAB Aarhus skal se ud nu og i fremtiden.
Ét AAB Aarhus
AAB Aarhus er ikke én bygning, én afdeling eller ét kontor. Vi er mange steder. Mange mennesker. Mange funktioner. Men vi hænger sammen. I ét AAB Aarhus.
Det er et fællesskab, der ikke kun handler om flag og fællesgrill. Det handler om, at man ved, at nogen holder øje. At nogen giver en hånd med. At nogen hilser. Og at man har noget at være fælles om.
Det handler også om, at vi prioriterer vores medarbejdere og deres udvikling. Vi arbejder med tydelige rammer, reel medindflydelse og plads til både læring og glimt i øjet. Her må man spørge, sige til og lære af sine fejl.
Og når medarbejdere trives, smitter det af i mødet med beboerne i tone, tempo og tilstedeværelse. Vores kolleger er AAB Aarhus’ ansigt udadtil, og derfor investerer vi i, at alle kommer godt ombord og løbende kan udvikle sig. Sådan får vi et professionelt personale, der møder mennesker med smil, overskud og faglighed.
Vi gør os umage. I tanke, i handling og i mødet med mennesker.