Er du bekymret for din nabo?
Det er helt naturligt at reagere, hvis du er bekymret for din nabo. Måske virker din nabo anderles end normalt, virker utryg eller har brug for hjælp.
Hvis du oplever, at din nabo har akut brug for hjælp, især ved pludseligt opståede eller forværrede psykiske problemer, kan du kontakte kommunens akutteam. Et akutteam er klar til at hjælpe i situationer, hvor der er behov for hurtig indsats.
Hvis din bekymring handler om længerevarende psykiske eller sociale problemer, kan du kontakte kommunens opsøgende team. De hjælper borgere, som for eksempel har svært ved at klare hverdagen, er i risiko for at miste deres bolig eller lever under udsatte forhold.
Du kan finde mere information her:
Opsøgende Team i Aarhus: Aarhus Kommune - Opsøgende Team
Opsøgende Team i Hørning: Skanderborg Kommune - Opsøgende Team
Er du i tvivl om situationen er akut, er det altid bedre at reagere én gang for meget end én gang for lidt.