Hjemmeberedskab

Myndighederne anbefaler, at alle husstande har et grundlæggende beredskab, så de kan klare sig i op til tre døgn uden hjælp udefra.

Vær forberedt i dit hjem

Det er en god idé at være forberedt på situationer, hvor strøm, vand, varme, internet eller telefoni midlertidigt kan være afbrudt.

I AAB Aarhus udarbejder vi beredskabsplaner for vores boligafdelinger. 

Myndighederne anbefaler derudover, at alle husstande har et grundlæggende beredskab, så de kan klare sig i op til tre døgn uden hjælp udefra.

Ved at være forberedt, hjælper du dem, der ikke kan hjælpe sig selv. 

Et hjemmeberedskab kan blandt andet bestå af:

  • Drikkevand – Tre liter per person per døgn

  • Madvarer med lang holdbarhed uden for køleskab og fryser

  • Lommelygte og ekstra batterier

  • Medicin og en førstehjælpskasse

  • Tæpper eller varmt tøj

  • Hygiejneartikler

  • FM-radio. Kan eventuelt deles af en opgang eller tilsvarende. Men det er godt at vide, hvor der er en radio i nærheden, hvis der skal udsendes beredskabsmeddelelser.

Det er en god idé at tilpasse dit beredskab til din husstand og tage højde for særlige behov hos børn, ældre eller kæledyr.

Du kan læse mere om hjemmeberedskab og myndighedernes anbefalinger hos Styrelsen for Samfundssikkerhed, herunder hvordan du forbereder din husstand på at kunne klare sig i op til tre døgn.

Hvad skal du gøre i akutte situationer?

Hvad skal du gøre, hvis der eksempelvis opstår brand, akutte forsyningsproblemer eller et vandrør sprænger.