Nabokonflikter
Konflikter mellem naboer kan opstå, når vi bor tæt. Vi har her samlet en række muligheder for dig, der gerne vil undgå eller nedtrappe en konflikt.
At bo tæt sammen betyder, at man indimellem kan høre og mærke hinanden. Det er en naturlig del af livet i en almen bolig – men det kan også give anledning til irritation og uenigheder.
Heldigvis kan de fleste konflikter løses, hvis man tager dialogen i opløbet.
Start med dialogen
Oplever du problemer med en nabo, anbefaler vi, at du først tager en venlig snak med vedkommende. Ofte er din nabo ikke klar over, at noget er til gene.
En god samtale, hvor I lytter til hinanden, kan gøre en stor forskel – og i mange tilfælde løse problemet hurtigt.
Det kan være en fordel at:
vælge et roligt tidspunkt
forklare konkret, hvad du oplever
være åben for din nabos perspektiv
Forebyg konflikter
Et godt naboskab starter ofte med en simpel ting som at hilse på hinanden. Når man kender hinanden lidt, er det også lettere at tage små problemer i opløbet.
Samtidig kan du selv være med til at mindske gener:
Brug filtpuder under møbler.
Undgå unødig støj sent om aftenen.
Tænk over placering af eksempelvis vaskemaskine og højtalere.
Brug tæpper eller andet, der dæmper lyd.
Brug en blød hjemmesko indendørs, hvis der er meget lydt - særligt i gamle bygninger.
Hvis det er svært at tale sammen
Hvis dialogen går i hårdknude, kan det være en hjælp at inddrage en tredje person. Det kan eksempelvis være en nabo, som ingen af jer er tætte med. Det er vigtigt, at personen er neutral og ikke har en holdning til, hvem der har ret.
Formålet er at finde en løsning, som begge parter kan leve med.
Klage – sidste udvej
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning gennem dialog, kan du indsende en skriftlig klage.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at:
klager ikke kan være anonyme
klager ofte kræver medunderskrivere
en klage risikerer at forværre konflikten
En klagesag kan efter sagsbehandling i AAB Aarhus gå videre til enten beboerklagenævnet eller boligretten.
Husk
De fleste nabokonflikter handler om almindelige lyde fra hverdagen, som børn, trin på gulvet eller musik. Især i ældre byggeri kan lyd nemt trænge gennem vægge og gulve.
Derfor er det vigtigt både at vise hensyn og have en vis tolerance over for hinanden.
At bo tæt sammen betyder, at man indimellem kan høre og mærke hinanden. Det er en naturlig del af livet i en almen bolig – men det kan også give anledning til irritation og uenigheder.
Heldigvis kan de fleste konflikter løses, hvis man tager dialogen i opløbet.
Spørgsmål og svar om klager
Hvad handler en klage typisk om?
De fleste klager handler om husorden. Det vil sige overtrædelse af bestemmelser i afdelingens ordensreglement. Det kan eksempelvis være støj fra værktøj, musik, husdyr, råben og skrigen fra børn eller voksne.
Hvordan klager jeg over en nabo?
Vi opfordrer til, at du taler med den nabo, der er årsag til, at du vil klage, før du indsender en klage. Ofte kan en venlig samtale løse problemerne. I AAB Aarhus kan vi i nogle tilfælde også tilbyde konfliktmægling, inden der bliver indsendt en officiel klage. Hvis du vil klage over en nabo, kan du bruge beboerappen, eller du kan sende en mail til klagesag@aabnet.dk.
Hvad sker der, når jeg indsender en klage?
Når du har indsendt en klage, tager AAB Aarhus' juridiske afdeling stilling til, om der er belæg for videre sagsbehandling.
Du vil altid modtage besked om det videre forløb.
Kan jeg klage anonymt?
Alle klager skal være skriftlige og kan ikke være anonyme. Der skal være både navn og adresse på den som klager samt medunderskrivere.
Hvorfor skal der være medunderskrivere på klagen?
Når der er medunderskrivere på klagen, er det for at sikre, at der ikke er tale om personlige stridigheder mellem den der klager og den indklagede. Samtidig står sagen stærkere, hvis den senere indbringes for beboerklagenævnet og boligretten. Din klage står derfor svagere, hvis det kun er dig, der klager.
Koster det noget at klage?
Det er gratis at få sin klage behandlet i AAB Aarhus. Du kan dog altid vælge at sende din klage direkte i beboerklagenævnet. Her koster det 172 kroner (2026) at få optaget en sag.
Kan jeg få AAB Aarhus til at hjælpe med at udforme en klage
Du kan ikke få hjælp til at udforme klagen, fordi AAB Aarhus skal forholde sig upartisk i forhold til de involverede parter i klagen. Du kan dog ringe til vores juridiske afdeling, der har telefontid mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 11.00-12.00 på telefon 89 31 31 10., hvis du har spørgsmål.
Hvor lang tid kan jeg forvente, at sagsbehandlingen er på min klage?
AAB Aarhus bestræber sig på at svare på din klage indenfor fire uger. Dog kan der i travle perioder være længere sagsbehandlingstid.
Du kan altid forvente at få svar fra juridisk afdeling på din klage, uanset om klagen er mangelfuld og vi søger nye oplysninger, eller om din klage er færdigbehandlet.
Hvis AAB Aarhus ikke har reageret på din klage indenfor fire uger, har du mulighed for selv at indbringe den for Beboerklagenævnet, hvis klagen drejer sig om husorden.
Hvor længe opbevarer AAB Aarhus min klage?
Klagen opbevares digitalt hos AAB Aarhus. Når den indklagede beboer fraflytter AAB Aarhus, slettes klagen efter fem år.
Kan jeg trække min klage eller underskrift tilbage?
Har du indsendt en klage eller underskrevet en klage, som medunderskriver, kan du trække den tilbage, så længe klagen ikke er behandlet i AAB Aarhus. Er AAB Aarhus blevet opmærksomme på omstændigheder, der er til væsentlig gene for afdelingens øvrige beboere, vil AAB Aarhus dog stadig gå videre med den generelle viden i anonymiseret form.
Hvad sker der, hvis nogen klager over mig?
Hvis der indgives en klage over dig, modtager du en påmindelse eller advarsel fra AAB Aarhus, hvis vi finder klagen berettiget.
I påmindelsen vil det fremgå hvad klagen lyder på, og henstilles til, at den generende adfærd ophører. Hvis det ikke sker, og der modtages endnu en klage over samme problem, vil du eventuelt modtage yderligere en påmindelse fra AAB Aarhus, eller AAB Aarhus kan opsige eller ophæve dit lejemål.
Ofte vil sagen blive bragt for Beboerklagenævnet.
Du har altid mulighed for at gøre skriftlig indsigelse mod påmindelser.