Aktuelt

AAB Aarhus er i luften med ny hjemmeside

24. juni 2026

Når du ser denne nyhed, er det fordi, AAB Aarhus’ nye hjemmeside er gået i luften.

Den nye hjemmeside er en del af en større række tiltag, hvor også vores logo er blevet opdateret og hele måden, vi ser ud på, ændrer dig.

Fra 1. august vil AAB Aarhus’ personale derfor også have nyt arbejdstøj og vi udskifter en række skilte både på hovedkontoret i Langelandsgade og i vores 62 afdelinger.  

Formålet med den nye hjemmeside er at skabe en langt bedre oplevelse for brugerne. Det skal frem for alt være så let som muligt at finde den information, du leder efter.

Det er også meningen, at man skal kunne finde inspiration til fællesskaber og nyheder fra AAB Aarhus.

Hele formålet med at opdatere vores logo og udseende er at afspejle den moderne almene boligorganisation, vi er i 2026.

Vi håber, I bliver glade for siden. 


Nyheder fra AAB Aarhus

Artikler