Vores strategi

AAB Aarhus ønsker at bidrage til en mere bæredygtig fremtid – både for klimaet, vores boligområder og de mennesker, der bor i dem.

Derfor har vores medarbejdere og beboervalgte sammen udpeget seks områder, hvor vi vil skabe konkrete forbedringer i de kommende år:

  1. Vi vil nedbringe vores forbrug af energi og ressourcer.

  2. Vi vil bygge og renovere med et mindre klimaaftryk.

  3. Vi vil fremme grønnere transport for os selv og vores beboere.

  4. Vi vil producere mindre affald og genbruge mere.

  5. Vi vil skabe mere vild natur og biodiversitet.

  6. Vi vil skabe rammerne for mere trivsel og stærkere fællesskaber blandt vores beboere.

Strategien skaber en tydelig ramme for, hvordan vi arbejder med miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed – både i dag og på længere sigt.

De enkelte indsatser omsættes løbende til konkrete projekter, hvor analyser, faglig viden, økonomi og ansvar går hånd i hånd, så vi kan skabe de bedst mulige løsninger.

Vores mål er ikke blot at sætte initiativer i gang, men at kunne følge udviklingen, dokumentere resultaterne og hele tiden blive klogere på, hvordan vi kan skabe endnu mere værdi for både mennesker og miljø. Derfor måler vi på en lang række parametre, og du kan følge med i vores årsberetninger.

Plads til naturen

Vi gør en aktiv indsats for at give naturen bedre plads i vores grønne områder i AAB Aarhus.