Beredskabsplan afdeling 36 Abildgade
Her finder du den aktuelle beredskabsplan for din afdeling.
Sådan fungerer din afdeling
Ventilation: Nej
Røgalarm i bolig: Ja, i hver bolig på batteri.
Automatiske brandsystemer: Ingen
Brandmateriel: Brandslukker i vaskeri.
Hjertestarter: Ingen. Nærmeste hjertestarter hænger på ydermur til venstre for indgangsdør til Abildgården, Abildgade 9.
Forsyning: Varme leveres af AAB Aarhus over afdelingens varmeregnskab. Vand leveres direkte fra dit lokale forsyningsselskab. El leveres direkte af den elleverandør, du har valgt.
Samlingspunkt ved evakuering: Ved vaskeriet på vendepladsen mellem afdeling 36 og 32.
Informationspunkt: Vaskeriet Abildgade 58.
Beskyttelses- og sikringsrum: Aktivitetscentret Abildgade 23 ved gavlen af den høje blok for enden af gaden.
Kontaktoplysninger: AAB Aarhus' hovedkontor: 89 31 31 31. Uden for normal åbningstid skal du ringe til 24/7-vagten: 89 31 92 47.
Evakueringsplan
Hvis AAB Aarhus eller myndighederne beslutter, at hele eller dele af afdelingen skal evakueres, eksempelvis i tilfælde af brand, skal beboerne roligt forlade boligen og samles på samlingspunktet markeret på kortet ovenfor. Du skal ikke medbringe nogen ejendele.
Ved brand
Alarmér omgivelserne – råb “BRAND!”
Red personer i fare – hjælp børn, ældre og personer med handicap, hvis du kan gøre det uden at bringe dig selv i fare.
Ring 112.
Fortæl hvad der brænder
Fortæl hvor det brænder (adresse).
Fortæl om der er personer i fare.
Bekæmp branden, hvis det er sikkert. Hvis du ikke kan slukke branden eller er utryg ved situationen – forlad stedet straks og luk døre og vinduer bag dig for at bremse røg og ild.
Når du skal forlade din bolig
Gå roligt men hurtigt ud af bygningen.
Gå direkte til samlingspunktet.
Hvis du ikke kan komme ud
Bliv i din bolig – gå til et rum med vindue ud mod gaden.
Luk døren mellem dig og ilden.
Tæt sprækker med våde håndklæder eller klude for at holde røgen ude.
Ring 1-1-2 og fortæl, hvor du befinder dig.
Gå hen til vinduet og vis dig for redningsberedskabet, så du kan blive reddet ud sikkert.
Når redningsberedskabet er fremme
Følg instrukser fra redningsberedskabet, politi eller ejendomspersonale.
Gå ikke tilbage i bygningen, før du får besked om, at det er sikkert.
Respektér afspærringer og følg anvisninger ved oprydning.
Vigtig viden
Kend placeringen af flugtveje i din bygning.
Meld straks fejl på røgalarmer, døre eller tekniske anlæg til AAB Aarhus.
Hvis du hører en røgalarm
Er der en røgalarm i din egen bolig, skal du lokalisere årsagen til alarmen, stoppe den og lufte ud, hvis der ikke er væsentlig røgudvikling. Er årsagen en egentlig brand, skal du alarmere og evakuere boligen som beskrevet ovenfor.
Ved strømsvigt
Undersøg om det kun gælder din bolig.
Kontakt din elleverandør, hvis fejlen ikke er i din bolig.
Brug lommelygte og hold på varmen.
Undgå at åbne køleskab og fryser unødigt.
Følg med i nyhederne via mobil eller batteridrevet radio.
Ved manglende vand
Undersøg om det kun gælder din bolig eller hele området. Se på www.aarhusvand.dk for driftsinformation.
Brug tilbageværende vand sparsomt.
Kontakt og hjælp naboer – især sårbare beboere.
Følg med i nyhederne via mobil eller batteridrevet radio.
Ved manglende varme
Tjek om det kun gælder din bolig eller hele området.
Kontakt AAB på 89 31 31 31.
Luk døre til kolde rum for at bevare varmen.
Forsøg aldrig at få varme ved at tænde grill eller åben ild.
Følg med via mobil, TV eller (batteridrevet) radio.
Ved oversvømmelse og skybrud
Ved varsling af skybrud: Følg altid eventuelle anvisninger fra myndighederne og driftspersonalet.
Ved sprængt vandrør
Vurdér situationen, hvis der er voldsomme mængder vand og kontakt straks AAB på 89 31 31 31.
Sluk for strømmen.
Fjern elektronisk udstyr og inventar fra udsat område.
Ved opstigende kloakvand
Vurdér situationen, hvis der er voldsomme mængder vand og kontakt straks AAB Aarhus på 89 31 31 31.
Brug gummistøvler og gummihandsker og undgå kontakt med forurenet vand.
Undgå at spise, ryge og drikke nær forurenet vand.
Sluk for strømmen.
Fjern elektronisk udstyr og inventar fra det udsatte område.
Begræns spredningen af vand, brug håndklæder, klude, plastik, koste og spande.
Kontakt AAB, og følg driftspersonalets anvisninger.
Ved luftforurening
Hold dig indendørs.
Luk vinduer og døre for at begrænse indtrængning af forurenet luft.
Følg med i officielle advarsler og anbefalinger via mobil, TV eller radio.
Kontakt og hjælp sårbare naboer.
Hvad tager afdelingen sig ikke af?
Når strøm, vand eller varme går, kan afdelingen ikke kompensere for det. AAB Aarhus vil gøre alt hvad der står i deres magt for at få myndigheder og forsyningsselskaber til hurtigst muligt at få forsyningen tilbage.
Afdelingen kan ikke bruge huslejekroner til indkøb af dieselgeneratorer eller drikkevand på tanke.
Afdelingsbestyrelsen har ikke noget ansvar eller nogen rolle i kriseberedskabet. Det er derfor vigtigt, at du kontakter AAB Aarhus' administration – eller myndighederne – i en krisesituation.
Hvad skal du selv forberede dig på?
Derfor er det stadig dit ansvar som beboer at være i stand til at klare dig i op til tre døgn under en krise, som anbefalet af myndighederne. Se mere på https://samsik.dk/forberedt/.
Hvor finder jeg information?
I tilfælde af en krisesituation vil AAB Aarhus informere dig med SMS og via vores beboerweb - uHabi. Du vil også kunne finde information på afdelingens informationspunkt. Sørg for altid at give AAB Aarhus besked om dit mobilnummer ved at ringe til os eller opdatere det på uHabi.