Beboerweb og app
Brug vores app AAB Aarhus eller selvbetjeningen på vores beboerweb - uHabi, når du skal bestille reparationer eller vasketider. Har du brug for hjælp til at komme i gang, kan du finde vores guides her.
Beboerweb - uHabi
Log ind på selvbetjeningen på vores beboerweb - uHabi. Bruger du pc, er dette bedst.
Vores app til iPhone
Hvis du bruger en iPhone eller iPad, kan du hente vores AAB Aarhus-app i App Store.
Vores app til Android
Hvis du har en Android-telefon, kan du hente appen AAB Aarhus i Google Play.
OBS: Hent ikke uHabi som app
Hvis du bruger vores vores selvbetjening fra din mobil, fungerer det bedst, hvis du henter vores app med navnet "AAB Aarhus", der hvor du normalt henter dine apps. Du kan til gengæld IKKE bruge uHabi som app. uHabi fungerer bedst fra en pc.
Guide til app'en AAB Aarhus
Få hjælp til at hente og bruge vores beboer-app AAB Aarhus. Søg efter "AAB Aarhus", hvor du henter dine apps. Du skal ikke downloade uHabi som app.
Guide til beboerweb - uHabi
En enkelt guide til, hvordan du kan komme i gang med at bruge vores beboerweb - uHabi.
Spørgsmål og svar om beboerweb - uHabi
Hvad er uHabi?
uHabi er AAB Aarhus' beboerweb. Her kan du som beboer finde oplysninger om dit lejemål og klare en række praktiske ting online. Beboerweb - uHabi kan på mange måder mange af de samme ting som vores app "AAB Aarhus". Dog kan det være en fordel at bruge uHabi, hvis du bruger en pc. Hvis du vil bruge selvbetjeningen fra telefonen, er app'en den bedste løsning.
Hvad kan jeg bruge beboerweb - uHabi til?
På vores beboerweb - uHabi kan du blandt andet:
bestille reparationer og melde opgaver
følge status på dine henvendelser
se beskeder og dokumenter fra AAB Aarhus
bestille vasketid
ansøge om husdyr
ansøge om installation af vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler
opsige dit lejemål
booke fælleslokaler
stille forslag til afdelingsmøder
se oplysninger om dit lejemål og din økonomi.
finde referater fra afdelingsbestyrelsesmøder
Kan jeg se mit forbrug i uHabi?
Ja. På beboerweb - uHabi kan du følge dit forbrug af el, vand og varme i dit lejemål, hvis din bolig er tilknyttet systemet.
Hvordan logger jeg ind på beboerweb - uHabi?
Du logger ind på beboerweb – uHabi her på siden. Her kan du logge ind med MitID.
Kan jeg logge ind på uHabi uden MitID?
Nej, du skal bruge MitID for at logge ind på uHabi.
MitID bruges til at sikre, at det er den rigtige person, der får adgang til personlige oplysninger om boligen, huslejen og andre beboerforhold.
Hvis du vil bruge uHabi til at anmelde en skade, se din husleje, søge om installation eller benytte andre selvbetjeningsfunktioner, skal du derfor logge ind med MitID.
Kan jeg følge status på mine henvendelser i uHabi?
Ja. Når du opretter en opgave eller reparation i uHabi, kan du følge med i, hvornår opgaven bliver løst, og hvem der udfører arbejdet.
Kan jeg bruge beboerweb - uHabi på min telefon?
Ja, det kan du godt. Vi anbefaler dog, at du bruger vores app "AAB Aarhus" i stedet for. Den er optimeret til brug på telefonen, mens beboerweb - uHabi virker bedst, hvis du bruger en pc.
Hvad kan afdelingsbestyrelsen bruge uHabi til?
Beboervalgte kan blandt andet bruge uHabi til at oprette nyheder til afdelingen, se relevante dokumenter, uploade afdelingsbestyrelsesreferater og få adgang til materiale, der vedrører arbejdet i afdelingsbestyrelsen.
Kan jeg se en plantegning af min bolig?
Hvis der findes en plantegning af din bolig, kan du finde den i uHabi under "Min bolig" og derefter "Boligoplysninger". Her skal du trykke på knappen "Plantegning".
Der findes ikke plantegninger for alle boliger og afdelinger. Hvis du ikke kan se knappen, kan det derfor skyldes, at der ikke er en plantegning tilgængelig for din bolig.
Hvor kan jeg se min husleje, saldo og betalinger?
Du kan finde oplysninger om din husleje og økonomi i uHabi under "Min bolig" og derefter "Økonomi".
Her kan du se din månedlige huslejeopkrævning. Hvis du vil se din saldo eller undersøge, hvilke betalinger der er registreret på din konto, skal du trykke på "Kontokort".
Hvorfor kan jeg ikke se mit forbrug eller mit forbrugsregnskab?
Det afhænger af, hvordan forbruget bliver målt og afregnet i din bolig.
Hvis din bolig har elektroniske forbrugsmålere, også kaldet bimålere, som AAB Aarhus administrerer, kan du finde dit forbrug og dit forbrugsregnskab i uHabi under "Selvbetjening" og derefter "Følg med i dit forbrug". Det kan eksempelvis være målere til el, vand eller varme.
Hvis din bolig ikke har elektroniske forbrugsmålere, afregner du i stedet dit forbrug direkte med forsyningsselskabet. I så fald modtager du ikke et forbrugsregnskab fra AAB Aarhus for det pågældende forbrug, og du kan derfor heller ikke se det i uHabi.
Må jeg installere vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler eller parabol?
Hvis du ønsker at installere en vaskemaskine, opvaskemaskine eller tørretumbler i din bolig eller opsætte en parabol, skal du undersøge reglerne og søge om tilladelse via uHabi.
Du finder ansøgningen under "Selvbetjening" og derefter "Ansøg om diverse installationer". Her kan du vælge den type installation, du ønsker at foretage, og læse betingelserne for installationen.
Du må ikke gå ud fra, at du frit kan installere eksempelvis en vaskemaskine eller opvaskemaskine, blot fordi der er plads til den i boligen. Du skal følge reglerne for installationen og søge om tilladelse, hvor det kræves.
Hvordan søger jeg om at holde husdyr?
Hvis du ønsker at holde husdyr i din bolig, kan du finde ansøgningen i uHabi under "Selvbetjening" og derefter "Ansøg om at holde husdyr".
Hvilke dyr du må holde, og om der gælder særlige betingelser, afhænger af reglerne i din afdeling. Du bør derfor altid undersøge afdelingens husdyrregler, inden du anskaffer dig et dyr.
Du kan finde oplysninger om din afdeling under "Vores afdelinger".
Hvordan booker jeg vasketid, selskabslokale eller gæsteværelse?
Muligheden for at booke vasketid, selskabslokaler eller gæsteværelser afhænger af, hvilke faciliteter der findes i din afdeling, og om de kan bookes via uHabi.
Vasketid: Hvis din afdeling har et fællesvaskeri med booking via uHabi, finder du funktionen under "Selvbetjening" og derefter "Bestil vasketid".
Selskabslokaler og gæsteværelser: Hvis din afdeling har lokaler eller værelser, der kan bookes via selvbetjeningen, finder du dem under "Selvbetjening" og derefter "Selskabslokaler og gæsteværelser".
Når du logger ind i uHabi, ser du de muligheder, der er tilgængelige for din afdeling. Hvis du ikke kan se en bestemt funktion, kan det skyldes, at afdelingen ikke tilbyder den via selvbetjeningen.
Kan jeg leje et selskabslokale i en anden boligafdeling?
Det afhænger af det enkelte selskabslokale. Nogle lokaler er forbeholdt beboerne i den afdeling, hvor lokalet ligger, mens andre kan lejes af beboere i flere afdelinger eller af alle beboere i AAB Aarhus. Se adgangsbetingelserne i oversigten over selskabslokaler.
Hvor mange personer er der plads til i et selskabslokale?
Det varierer fra lokale til lokale. På vores side om selskabslokaler kan du se, hvor mange personer der er plads til i de enkelte lokaler.
Hvordan får jeg besked om planlagt arbejde, hvis der eksempelvis lukkes for vandet?
AAB Aarhus informerer typisk om planlagt arbejde eller driftsstop via SMS eller e-mail. Det kan for eksempel være, hvis der skal udføres arbejde i ejendommen, eller hvis der midlertidigt bliver lukket for vandet.
Nogle oplysninger kan også blive vist i uHabi, men ikke nødvendigvis alle. Det er derfor vigtigt, at dine kontaktoplysninger er korrekte.
Du kan kontrollere og opdatere dit telefonnummer og din e-mailadresse i uHabi under "Min profil".
Nyheder om, hvad der sker i din afdeling, finder du under "Nyheder" i uHabi eller i beboerappen.
Nyhederne bliver også sendt til din e-mailadresse.
Hvor finder jeg referater og dokumenter fra min afdeling?
Du finder dokumenter om din afdeling i uHabi eller beboerappen under "Dokumenter".
Her kan du blandt andet finde:
Referater fra afdelingsbestyrelsen.
Dokumenter fra afdelingsmøder.
Oplysninger om afdelingens økonomi.
Afdelingsdokumenter og information til beboerne.
Hvis du ønsker at stille forslag til et kommende afdelingsmøde, kan du gøre det i uHabi under "Selvbetjening" og derefter "Stil forslag til afdelingsmødet".
Hvor finder jeg min lejekontrakt?
Du kan finde din lejekontrakt i uHabi eller beboerappen under "Dokumenter". Her kan du også finde andre dokumenter, der er tilgængelige for dig som beboer.
Hvordan annullerer jeg en vedligeholdelsesrekvisition?
Hvis du ønsker at annullere en vedligeholdelsesrekvisition, skal du kontakte AAB Aarhus telefonisk.