Aktuelt

Ombygning i Langelandsgade: Vores kontor er kun åben efter aftale frem til uge 33

14. april 2026

AAB Aarhus er i gang med en større ombygning af hovedkontoret i Langelandsgade 50. Frem til 10. august har vi kun åbent efter aftale.

Det betyder, at det frem til mandag den 10. august ikke vil være muligt at møde personligt op i Langelandsgade uden at have en aftale på forhånd.

Du kan som vanligt kontakte og få hjælp på telefonen inden for åbningstiderne, der kan ses nedenfor.

Åbent efter aftale

Til gengæld åbner vi nu samtidig for, at du kan lave en aftale med en AAB Aarhus-medarbejder fra eksempelvis Boligsupporten, økonomiafdelingen med flere, afhængigt af hvad du har brug for hjælp til.

Du kan bestille et møde via linket her.

Vi beklager den ulejlighed, det medfører at bygge om – men vi glæder os samtidig til at byde vores beboere velkommen igen i Langelandsgade 50 efter sommerferien.

Personlig betjening på Servicecentret

Der vil fortsat være mulighed for personlig betjening ved fremmøde uden aftale i Servicecentret på Skovvangsvej frem til sommerferien.

På Servicecentret kan du møde op uden aftale mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem klokken 10 og 12. Selvfølgelig med forbehold for forårets helligdage, ligesom der er lukket fredag efter kr. himmelfart.

Adressen til Servicecentret er Skovvangsvej 199, st. tv., 8200 Aarhus N.

Ring til os: 89 31 31 31

Telefontider 

Mandag:      Kl. 9.00-14.00
Tirsdag:       Kl. 9.00-14.00
Onsdag:       Lukket
Torsdag:      Kl. 9.00-14.00
Fredag:        Kl. 9.00-12.00

Eller send os en mail på bolig@aabaarhus.dk


Nyheder fra AAB Aarhus

Artikler