Bestil reparationer

Har du brug for en reparation i din bolig?

Den nemmeste og hurtigste måde at bestille en reparation på er via beboerweb - uHabi eller vores beboerapp "AAB Aarhus".

Her kan du:

  • Oprette din reparationsanmodning

  • Følge status på din sag

  • Se, hvor langt vi er med opgaven

Du kan også finde information om, hvordan du downloader og bruger beboerappen her.

Hvis du ikke har mulighed for at bruge beboerweb eller appen, kan du sende en mail til rep@aabaarhus.dk, så hjælper vi dig videre.

Spørgsmål og svar om reparationer og skader

Hvordan anmelder jeg en skade?

Du skal kontakte AAB Aarhus hurtigst muligt. Beskriv skaden så præcist som muligt, så vi kan vurdere og prioritere opgaven korrekt. Du kan anmelde skader i vores app "AAB Aarhus" og på beboerweb - uHabi. Har du brug for at tale med os, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til os. Er skaden akut og sket uden for vores åbningstid kan du kontakte vores vagttelefon. 

Hvad gør jeg ved en akut skade - skal jeg melde den ind via uHabi?

Nej. Ved akutte skader som vandskade, stormskade eller manglende el, vand og varme, skal du ringe til os, så vi kan hjælpe med det samme. Se telefonnumre og åbningstider her: AAB Aarhus' døgnvagt - akut hjælp 24/7.

Ved indbrud, brand eller personskade skal du altid ringe 112 først.

Hvad gør jeg ved vandskade?

Ved akut vandskade skal du straks kontakte AAB Aarhus eller den oplyste vagttelefon (uden for almindelig åbningstid). Begræns gerne skaden, hvis det er muligt - for eksempel ved at lukke for vandet på afbryderen, der typisk sidder under vasken. 

Hvordan bestiller jeg en reparation, og kan jeg følge med i sagen?

Hvis noget i din bolig skal repareres, kan du oprette en serviceanmodning i uHabi under "Selvbetjening" og derefter "Opret en serviceanmodning".

Beskriv problemet så præcist som muligt, og fortæl gerne, hvor i boligen det er opstået. Når du har oprettet sagen, kan du følge med i dens status og se oplysninger om, hvem der skal udføre arbejdet, og hvordan sagen bliver håndteret.

Hvis der er tale om en akut skade, skal du kontakte AAB Aarhus telefonisk i stedet for at afvente behandling af en serviceanmodning.

Hvem har ansvaret for hårde hvidevarer?

Det afhænger af, om hårde hvidevarer er en del af dit lejemål. Er de installeret af afdelingen, står vi for vedligeholdelsen. Har du selv installeret dem, er det dit ansvar.

Hvem rydder sne og salter?

AAB Aarhus har forskellige aftaler med firmaer, der står for at rydde sne og salte i de forskellige afdelinger. Har du selv en indkørsel, et stykke fortov eller en sti, er det dit ansvar at rydde stykket helt hen til din bolig. Se nærmere i din afdeling vedligeholdelsesreglement.