Vedligehold og reparation
Få styr på vedligehold, reparationer og mulighederne for at forbedre din bolig.
Krav og gode råd til vedligehold
Der gælder forskellige regler i forskellige boligafdelinger. Bliv klogere på, hvordan du bedst vedligeholder din bolig.
Vedligeholdelseskonto
Hvis du bor i en afdeling med såkaldt B-ordning, har du en konto, hvor du hver måned sparer op til vedligehold.
Råderet
Når du bor alment til leje, må du gerne modernisere eksempelvis dit køkken. Bliv klogere på de forskellige regler her.
Bestil reparationer
Du kan nemt selv bestille reparationer i din bolig igennem vores app eller beboerweb - uHabi.
Vedligeholdelseskonto
Hvis du bor i en afdeling med det, der hedder B-ordning, har du en vedligeholdelseskonto, hvor du hver måned sparer op til maling, gulvafslibning og lakering. Læs mere om ordningen her.
Beboerweb og app
På vores beboerweb, uHabi, kan du bestille repationer, lave anmodninger om vedligehold og modernisering, ligesom du kan holde øje med dit forbrugsregnskab, finde dokumenter med mere.
Spørgsmål og svar om vedligehold
Hvad er råderet?
Råderet betyder, at du som beboer i mange tilfælde må lave forbedringer eller ændringer i din bolig. Du har altid en individuel råderet, hvor du selv betaler forbedringerne. Derudover kan der være være kollektiv råderet i din boligafdeling. Det finder du ud af ved at læse i afdelingens råderetskatalog. Læs mere her.
Hvad er forskellen på individuel og kollektiv råderet?
Du har altid ret til at lave individuelle forbedringer og selv betale for dem. Der udover kan der være mulighed for kollektiv råderet i din afdeling. Ved kollektiv råderet finansierer din afdeling forbedringen, og du kommer herefter til at betale for udgiften igennem din husleje. Det er beboerne på afdelingsmødet, der har bestemt, hvilke regler, der gælder. Læs mere her.
Hvilke forbedringer må jeg selv lave i min bolig?
Det afhænger af afdelingens regler. Du kan finde din afdelings vedligeholdelsesreglement og eventuelle råderetskatalog her. Typisk kan du for eksempel udskifte køkken, gulve eller indbyggede skabe - men du skal altid søge tilladelse først.
Skal jeg søge tilladelse, før jeg laver ændringer?
Ja. Du skal altid have skriftlig godkendelse fra AAB Aarhus, før du går i gang med at lave forbedringer gennem råderetten, uanset om du bruger den individuelle eller kollektive råderet. På den måde sikrer vi, at arbejdet lever op til gældende regler og håndværksmæssige krav.
Kan jeg få godtgørelse for forbedringer ved fraflytning?
Ja, i nogle tilfælde kan du få økonomisk godtgørelse for godkendte forbedringer gennem den individuelle råderet, når du fraflytter boligen. Godtgørelsen afhænger af forbedringens værdi og alder.
Hvad må jeg ikke ændre i boligen?
Du må ikke lave ændringer, der påvirker bygningens konstruktion, installationer eller fælles installationer uden særlig tilladelse. Spørg altid, hvis du er i tvivl.
Hvad sker der med mine forbedringer, når jeg flytter?
Godkendte forbedringer kan enten blive overtaget af den nye beboer - og måske udløse en godtgørelse - eller skulle fjernes, når du flytter. Det afgøres i forbindelse med godkendelsen af arbejdet.
Hvor finder jeg reglerne for råderet i min afdeling?
Du finder ud af, hvilke regler, der gæler i din boligafdeling ved at finde råderetskataloget for afdelingen under "Vores afdelinger" - eller på beboerweb - uHabi. Der gælder forskellige regler i alle afdelinger, da det er beboerdemokratiet i den enkelte afdeling, der bestemmer, hvilke regler, der skal gælde.