Har du individuel eller kollektiv råderet?
Hvad er råderet, og hvilken type råderet er der i din afdeling? Her kan du se forklaring på de to ordninger.
Du har ret til at lave forbedringer i den bolig, du lejer hos AAB Aarhus. Det hedder "råderet".
Der findes to typer råderet i almene boliger. Der kan være enten individuel råderet eller kollektiv råderet.
Hvilke regler, der gælder i din afdeling, er blevet besluttet af beboerne i afdelingen på et afdelingsmøde. Du kan finde ud af, hvilke regler, der gælder, der hvor du bor, under "Vores afdelinger"
Individuel råderet
Ved individuel råderet:
vælger du selv forbedringer
betaler du selv udgiften
søger du selv om godkendelse
I nogle tilfælde kan du få godtgørelse ved fraflytning. Du kan læse mere om individuel råderet her.
Kollektiv råderet
Ved kollektiv råderet:
beslutter afdelingen forbedringen
finansieres arbejdet via huslejen i dit lejemål
betaler afdelingen en del af udgiften til arbejder i køkken og bad
Kollektiv råderet bruges ofte ved større moderniseringer af køkken eller bad. Du kan læse mere om kollektiv råderet her.
Kollektiv råderet
I en lang række af vores afdelinger har beboerne vedtaget at have kollektiv råderet. Læs mere om dine muligheder med kollektiv råderet her.
Individuel råderet
Alle beboere i alle AAB Aarhus' boligafdelinger har individuel råderet. Her kan du læse mere om, hvilke muligheder, det giver dig for at forbedre din bolig.
Spørgsmål og svar om råderet
Hvad er råderet?
Råderet betyder, at du som beboer i mange tilfælde må lave forbedringer eller ændringer i din bolig. Du har altid en individuel råderet, hvor du selv betaler forbedringerne. Derudover kan der være være kollektiv råderet i din boligafdeling. Det finder du ud af ved at læse i afdelingens råderetskatalog. Læs mere her.
Hvad er forskellen på individuel og kollektiv råderet?
Du har altid ret til at lave individuelle forbedringer og selv betale for dem. Der udover kan der være mulighed for kollektiv råderet i din afdeling. Ved kollektiv råderet finansierer din afdeling forbedringen, og du kommer herefter til at betale for udgiften igennem din husleje. Det er beboerne på afdelingsmødet, der har bestemt, hvilke regler, der gælder. Læs mere her.
Hvilke forbedringer må jeg selv lave i min bolig?
Det afhænger af afdelingens regler. Du kan finde din afdelings vedligeholdelsesreglement og eventuelle råderetskatalog her. Typisk kan du for eksempel udskifte køkken, gulve eller indbyggede skabe - men du skal altid søge tilladelse først.
Skal jeg søge tilladelse, før jeg laver ændringer?
Ja. Du skal altid have skriftlig godkendelse fra AAB Aarhus, før du går i gang med at lave forbedringer gennem råderetten, uanset om du bruger den individuelle eller kollektive råderet. På den måde sikrer vi, at arbejdet lever op til gældende regler og håndværksmæssige krav.
Kan jeg få godtgørelse for forbedringer ved fraflytning?
Ja, i nogle tilfælde kan du få økonomisk godtgørelse for godkendte forbedringer gennem den individuelle råderet, når du fraflytter boligen. Godtgørelsen afhænger af forbedringens værdi og alder.
Hvad må jeg ikke ændre i boligen?
Du må ikke lave ændringer, der påvirker bygningens konstruktion, installationer eller fælles installationer uden særlig tilladelse. Spørg altid, hvis du er i tvivl.
Hvad sker der med mine forbedringer, når jeg flytter?
Godkendte forbedringer kan enten blive overtaget af den nye beboer - og måske udløse en godtgørelse - eller skulle fjernes, når du flytter. Det afgøres i forbindelse med godkendelsen af arbejdet.
Hvor finder jeg reglerne for råderet i min afdeling?
Du finder ud af, hvilke regler, der gæler i din boligafdeling ved at finde råderetskataloget for afdelingen under "Vores afdelinger" - eller på beboerweb - uHabi. Der gælder forskellige regler i alle afdelinger, da det er beboerdemokratiet i den enkelte afdeling, der bestemmer, hvilke regler, der skal gælde.